Profil

pragma aps tilbyder en høj faglighed, indsigt og erfaring ved løsning af en række specialistopgaver inden for miljøområdet.

Her vægtes troværdighed og tillid højt i et dedikeret samarbejde, hvor pragma tilbyder kompetent rådgivning eller sparring. Ved større sager, som involverer undersøgelse af fx jordforurening, bygningsmiljø eller geoteknik, kan pragma tilbyde at stå for den overordnede planlægning og koordinering, herunder indhente konkurrencedygtige undersøgelsestilbud fra stærke lokale samarbejdspartnere.

pragma har ikke en ambition om at vækste, og virksomheden søger derfor faste samarbejder med et mindre antal produktionsvirksomheder, kommuner og private bygherrer.

Ordet pragma, der kommer af græsk (handle/handling), hænger sammen med at være pragmatisk: en indstilling eller handlemåde hvor man er optaget af at nå en praktisk løsning baseret på hvad der er realistisk, snarere end på teori eller ideologiske principper (Den Danske Ordbog).

Civilingeniør Freddy Steen Petersen har stiftet pragma aps i februar 2023, som hovedsageligt løser opgaver i Midt- og Vestjylland.